Ulligators Limeriver Limericks Unlimited

Det var Kattens

Kommentarer til mine Limericks modtages på denne adresse: limericks@ulligator.dk
Henvisninger til bestemte vers sker v.h.a. signaturerne øverst og til venstre, f.eks. B4
Limericks går ofte til kanten af den "gode tone" og tit også videre end det. Hvis jeg i denne samling har fornærmet nogen, er det ikke tilsigtet eller ønsket, men måske uundgåeligt. UE

A B
C D

10

Før i tiden, der var fuld damp på Katten.
Bent og Schmidt, My Own Blend nr. 18.
Og i blandt et snif snus,
helt til sidst Pindstrup Plus.
Rygtet sagde, at man der sparer skatten.


"Idrætspladsen, bag hækken mod vest,
kom og se det". For dreng'ne en fest.
Lærer Alice smed blusen,
"Hold da kæft, hva' med k ..... ?
Tredje sal! Dér er udsigten bedst!"


Ham Kaj Ove, normalt kaldet KOS,
fører strengt skolens regnskab for os:
Hvis en tur bli'r for dyr,
han med hård hånd den stry'r.
Badeturen til Kos fratog KOS os.






9

Konen ringed' og spurgte, hvor Bent er.
Har I fyldt ham med høje procenter?
Men ved vort lektorgilde
ser vi stort på promille.
Og på flasken stod jo: "Ene bær".
>>   

Hun ej helmed'. "Jeg kommer og henter
Benny nu, for Kaj O står og venter.
Ja, så kom hans Fru Suhr,
og gav Benny et fur.
Der var højt spil på alle tangenter. 
>>   

Men et trækspil er mer' end tangenter,
og Kaj O, der - som nok vel bekendt - er
mer' en strammer end slapper,
ikke bare med knapper,
hvisled' olmt for sig selv "Benny Bendtner".
>>   

Da der så først kom gang i musikken
faldt Kaj O ned og spør' nu til skikken
med at ta' sig en tår.
Han kan se, spillet går
meget bedre for Bent efter drikken.
>>   
A B
C D

8

Jeg nu mangler kun ét at fortælle,
sidste dråbe fra øret at hælde.
Bare tak for igår,
og som KOS osse forstår:
Det er sundt jævnligt livsvand at bælle!


Amsterdam, cannabis, gadesalg,
en af dagene et usikkert valg.
Hvad hvis Erdogans tropper
ikke helmer og stopper?
Går så flagene i Brüssel på halv?


En flotille, to, tre mand plus Ejnar,
svømmer tirsdagsmotion, til de segner.
Da en knægt kom i vej'n,
fik han knubs af en degn.
Han blev vædret af Kattens Kaptajner.


I Vestbjerg et nyt Rystespyd,
ryster rim'ne af ærmet raskt yd.
Men han stjal fra Old Willie
og hans stil er så billig,
at det straks får betegnelsen: Snyd!.


7

XX X er slet ikke så pivet,
flere mænd har hun grå hår givet.
Hun går vist ej med ring,
flytter jævnligt omkring.
Men til Stigsborg, aldrig i livet.


Uden klær på en glat badebro
Bent fra Vestbjerg i blå badesko.
Som en sælhund han svømmed,
overalt højt berømmet.
Selv i Kina: ShiShanLaoHaiGo
[Xi shan lao hai go]


Freja H., en elev, en slags ven,
med talent for papirklip og pen.
Gav mig en Ulligator,
som jeg stadig er glad for.
Nynner: "Herr'borg om styrbord igen".


Henrik Juhl, nu i Romernes rige,
og hos paven. Respekt, må jeg sige!
Paven kvikt ham velsigned'
mumled' svagt, mens han grined':
"Gamle Hvidbjørn, speak hands now for me!"


6

Ulrik E burde nævnes til sidst, 
for hans målstatistik er sgu' trist.
  Han  går hårdt nok til stålet, 
fylder godt op i målet, 
men i front allerhøjst en assist. 


Stina H, uden makeup og earring,
dukked' op, vakte måbende stirring.
"Hvordan dækkes hun op,
må man bruge sin krop? "
Ja, kort sagt, der var vild forHvirring!


Der på Solsiden har vi Mark K,
hvis optræd'ner i år var ret få.
Men når endelig han kommer,
hver en spiller plus dommer
beundrer hans tricks: "hæl og tå".


Ham der Joen vi her helst helt forbigår.
Han har skuffet os gennem et helt år.
Og den aftalte kamp
var kun varm luft og damp.
Næste gang han et spark i æ røv får.


5

Ham der Steffan kom helt fra Vonsild, do.
Og om sild han ved alt, er du vild, do:
”De skal lokkes med orm,
før de tages med storm,
men måske vil de nydes med dild,” do.


En skræmmende screener fra Rajers
er mest aktiv, når sejren skal fejres.
Han med stump, vom og sål
maser bolden i mål,
Ja, just så'n skal fjenden besejres!


Fra Randers der har vi en spiller,
der med vægt sig fra mængden udskiller.
Han kan score med alt,
og en dag valget faldt
på et hovedstødsmål med sin diller.


Før en dyst trimmer Morten og Jakob
myreflittigt deres atletkrop.
Spiser knækbrød fra Wasa,
og en grød, de spyr gas af.
Glemt er drømmene om CO2-stop.

A B
C D

4

Foran fuglen så stum - sidder Qvist,
hvor jeg tror, han har udtænkt en list:
”Hvis jeg spiller lidt blind,
la’r de bolden gå ind.”
Er det løgn? Nej, både ganske og vist!


Jørgen Bjæskenblander fra Mølholm
kan godt af og til bli’ lidt øl-olm.
For taber du flasken
med bjæsken i vasken,
ja, så bli’r der talt ret HØJT i Mølholm.


Mads Hurtigløber fra Svendborg,
er hurtig og vims som en skovmår.
Men mister han bolden,
så si’r han brøstholden:
”Jeg aldrig mer’ såån’n chance får”.


Der stod: ”200 år - Jacob G.”
Ham med c vil vi ik’ kendes ved.
Må vi be’ om at få
vores Jakob med k .
Som bli’r treogtredive i år.


3

Carsten S vogter grænsen til Thy
og agerer på banen ret kry.
Kigger helt fast på bolden,
mon nu keeper’n kan hold’ den?
Men åh nej, den nær strejfed’ et fly.


Thomas V, ham der nede fra Freja,
sky’r så hårdt, det er til at blive ræj af.
Og nettet det gynger,
så Lærkerne synger.
(Hva’ mon Ivan i målet nu skreg af? )


Jørgen Stochs stil er nok lidt speciel.
Tit han checker sin kampbrilles stel.
Rammes han af bolden,
lige midt i knolden,
krones chancerne sjældent med held


Niels T , vores styrmand fra Esbjerg,
han har lært at leve med skum der.
Når Kræn Westen bruser,
og tovværket suser,
Skylles efter med ølskum i stormvejr.


2

Michael H, ekspert i fake news,
ved godt, hvordan PR skal bruges.
Med en vægt på en centner
som en utrænet Bendtner
han flasher sin Arsenal blues/blus'.


Morten P, en ung knægt fra Egtved,
Gæt engang, hvem han er i slægt med?
Bronzepigen med spand
der fra syd i Jylland!
Ja, ham er der nok noget fordækt ved.


En sindig tobaksfan fra Hellum
bestilte en Missouri-merskum.
Men i pakken fra Illum,
lå der bare en chillum.
”Nuvel, så ryger jeg i enrum.”


Christophe T - ÆGTE fransk monsieur
spiller bold som én af "Les Bleus".
Ja, det er som at se
et sejt fransk TGV.
Og hans motto er selvklart: "Je Veux!"


1

En flegmatisk målvagt fra Fur
holdt så gerne rent i sit bur.
Men når der blev skudt hårdt,
blev hans lunte ret kort:
Gud og hvermand fik sig et fur.


En adstadig møsjø fra Fjelstrup
tro’de han var en ny Lars Elstrup.
Men når bolden han fik
var det, som det slog klik.
Han kun gav den et kraftesløst hælskub.


En blegrød kustode fra Hals af
ka’ knap løbe en mil på en halv dag.
Men der gik snart en snak:
”Han er kvik nok i skak”.
Der er løbningen nemlig en smal sag.


En powerfuld stopper fra Køge,
med en hør’lse som tante Møhge,
spiller fodbold med kraft,
tackler gerne med saft,
så med ham er det uklogt at spøge.